Gaudium er et catering firma

Customer Service Associate

Er du vores nye kollega? Vi udvider vores team, og søger derfor en ny kollega.

Som en del af vores vækstrejse søger vi en Customer Service Associate. Du elsker at arbejde, og du finder stor energi i at være en succes i dit job. Grundet vores store vækst, så er der virkelig mange gode opgaver i vente for dig.

Vi søger en, der elsker struktur. Du har mod på at komme ind i en virksomhed med forventninger til dig, og hvor vi arbejder struktureret med alt fra hyggelige aftener ned til 2 personer til de helt store livsbegivenheder med op til +500 personer til bryllupper, konfirmationer, firmafester osv.

Som Customer Service Associate vil din rolle være, at sikre kundetilfredshed i alle led i virksomheden. Du vil blive lært op i at tage telefonen og besvarer mails samt et par andre administrative opgaver. Du vil udover at være en del af vores Customer Success team også skiftende arbejde i vores køkken- og leveringsteam. Du skal altså synes det er fedt at få en bred viden om virksomheden og kunne indgå i flere teams på samme tid.

Du ser på weekendarbejde som en fodboldspiller. I hverdagene gør vi klar til kamp. I weekenden vinder vi kampen. Vi lever af at levere eksklusiv catering til livsbegivenheder, hvorfor det er vigtigt du ikke har et problem med at arbejde i weekenden (og på helligdage), da de fleste fester holdes her.

Arbejde = læring og læring = glæde. Hvis det er sådan du tænker, så er tænker du ligesom os. Vi tænker i løsninger, og har store ambitioner for udviklingen og fremtiden for Gaudium.

 

Dine ansvarsområder:

  • Håndtering af kunder på tlf. og mail.
  • Udbringning samt udlevering af selskaber
  • Pakning af mad i køkkenet
  • Lettere tilberedningsopgaver af maden i køkkenet
  • Diverse administrative opgaver
  • Mangeartede opgaver er en del af arbejdsdagen
  • Ad hoc opgaver

 

Om dig:

  • Har erfaring med at give god kundeservice til fordel for både kunden og virksomheden. Din vigtigste opgave bliver at yde god kundeservice
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du møder kunderne med en positiv energi, også om aftenen og i weekenden
  • Kendskab til IT-systemer og erfaring med Office-pakken
  • Du kan arbejde i et strømlinet koncept hvor arbejdsgangene på forhånd er nøje beskrevet

 

Vi tilbyder:

  • Få foden indenfor i en spændende madvirksomhed med et ungt dynamisk team hvor du kan lære om og udleve kundeservice i topklasse.
  • At du kommer med på en rejse hvor der er store udviklingsmuligheder på sigt i og med virksomheden vokser
  • En arbejdsplads der er struktureret, og hvor vi respekterer flid
  • Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og god energi
  • Lækker hjemmelavet frokost hver dag

 

Om os:

Hos Gaudium er vi kendte for vores eksklusive nordiske buffeter, fantastiske mad til fest og vores Luksus Take Away. Vi har et skarpt udvalg af buffeter og menuer, som gør vores koncept strømlinet. Dermed sikrer vi, at vores mad altid har den samme høje kvalitet, og at det smager nøjagtigt som det skal, hver eneste gang vi leverer mad ud af huset!

Vi ønsker at være danskernes foretrukne valg, når der skal bestilles mad ud af huset. Vi leverer catering til alle festlige arrangementer, herunder bl.a. mad til konfirmation, barnedåb, bryllup, fødselsdage mf.

Vores tilgang til lækker eksklusiv nordisk catering, har understøttet den skarpe profil, som flere år i træk har sikret os en 1. plads på Trustpilot i catering-kategorien.

 

Kontakt og information:

  • Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV til vores Head of Operations Emil til job@gaudium.dk med emnefeltet Customer Service Associate
Gaudium