Hvid chokolademousse opskrift: Prøv Gaudiums dejlige chokolademousse dessert med hvid chokolade

Opskrift til 6 portioner

Så er det blevet tid til endnu en lækker, luftig og velsmagende dessert – med hvid chokolade Hos Gaudium kan vi virkelig godt lide chokolademousse, og denne gang vil vores køkkenchef Stefan gerne dele sin opskrift på en virkelig fantastisk og velsmagende hvid chokolademousse med jer. Mums Nu er der overhovedet ingen undskyldning for, ikke at forkæle dine nærmeste med en dejlig hjemmelavet dessert med hvid chokolade ❤️

Ingredienser:

  • 175 g. hvid chokolade
  • 3 blade husblas
  • 100 g. pasteuriseret æggeblomme
  • 200 g. pasteuriseret æggehvide
  • 120 g. piskefløde
  • Mørk chokolade og mynte til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Smelt den hvide chokolade i et vandbad
  2. Læg husblas i blød i koldt vand
  3. Når husblassen er blød smeltes den i den lune chokolade
  4. Pisk æggeblommerne til en luftig masse og vend sammen med den hvide chokolade
  5. Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen
  6. Piskefløden piskes let og vendes ligeledes i blandingen
  7. Moussen fordeles i 6 portionsglas
  8. Sæt nu glassene i køleskabet i 4 timer

OBS! Det er en rigtig god idé at have pisket alle ingredienserne, inden man går i gang med at vende dem sammen. Det er også meget vigtigt at elementerne vendes sammen i ovenstående rækkefølge.

Anretning

Den hvide chokolademousse pyntes af med spåner af mørk chokolade og mynte, og er nu klar til servering

Bon appetit!

Menuer