Frisk Logistik- og køkkenassistent til Gaudium i Ishøj
Til vores køkken og kontorer i Ishøj søger vi nye Logistik- og køkkenassistenter. Din arbejdsuge vil variere mellem kørsel med mad til vores festglade kunder, pakning af mad i køkkenet, lettere rengøringsopgaver samt diverse forefaldende opgaver.
Vi har god stemning i vores køkken, og det er vigtigt for os, at vi har det godt når vi går på arbejde. Derfor er en god og positiv indstilling noget af det vigtigste for os. Resten vil vi træne dig i. Arbejdsmiljøet hos os er uformelt og humoristisk.
Arbejdstiden er varierende mellem hverdage og weekend, da dine arbejdstider vil følge vores kunders bestillinger. I hverdagene vil arbejdstiden primært ligge mellem kl. 6.00 – 18.00 og i weekenden vil det variere efter sæson, men mellem 6.00 – 20.00. Vi kan tilbyde fri hver anden weekend, men derudover er det vigtigt, at du er fleksibel, så du i vores travle perioder vil have mulighed for at tage længere vagter alt efter behov.
Vi tilbyder denne stilling som fuldtidsstilling mellem 30 – 40 timer pr. uge
Din indstilling til arbejdet er som en fodboldspillers. Du ved, at der er kamp i weekenden og det forventes, at vi er klar til kamp, så vores kunder får den bedste oplevelse. Du ved at forberedelserne ned i mindste detalje er vigtige for at vi bliver en succes og vinde kampen.
Om Gaudium
Hos Gaudium er vi kendte for vores eksklusive menuer og vores store kundefokus. Vores tilgang til lækker eksklusive catering, har understøttet den skarpe profil, som flere år i træk har sikret os en 1. plads på Trustpilot i catering-kategorien.
Vi er et seriøst team af iværksættere og medarbejdere, som tænker dynamisk og kreativt.
Om dig:
- Du elsker struktur og er god til at følge en veltilrettelagt plan.
- Du forstår at indgå i et team og forstår, at med samarbejde kommer man længst.
- Du må gerne have erfaring fra et køkken, men dette er ikke et krav, hvis du har den rette indstilling og er villig til at lære mange nye ting.
- Du kan arbejde selvstændigt og har modet til at tage noget ansvar på egen hånd.
- Du har kørekort
Vi tilbyder dig:
- At du får foden indenfor i en af Danmarks hurtigst voksende madvirksomheder, der fortsat er i stor udvikling
- En struktureret hverdag
- En stærk holdånd hvor vi hjælpes ad med at blive færdig med dagens opgaver og hvor alle mand stepper op når der er brug for det i travle perioder.
- Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og god energi
- Lækker hjemmelavet frokostordning
Hvis jobbet er noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV til vores HR Manager Rune på [email protected] med emnefeltet: Logistik- og køkkenassistent
Stilling
Logistik- og køkkenassistent
Lokation
Ishøj
Ansættelsestype
Fuld tid
Antal timer pr. uge
30 – 40 timer
Kontakt
Rune
HR- & Rekrutteringsmanager