Gaudium er et catering firma

Senior Marketing Manager

Hos Gaudium er vi kendte for vores eksklusive menuer og vores store kundefokus. Vi ønsker at være danskernes foretrukne valg når der skal bestilles mad til festlige arrangementer. Denne position skal skabes igennem gode madoplevelser til vores kunder, samt effektiv og gennemtænkt kommunikation af hvad vi tilbyder af muligheder.

Som en del af vores vækstrejse søger vi en Senior Marketing Manager, som skal hjælpe os med at eksekvere og udvikle på vores veletablerede marketingprogram.

Vi arbejder med god struktur i vores marketing, men vi har en plan om at vi skal være meget dygtigere. Vi skal udvikle vores måde at arbejde med data og marketingkoncepter, som skal gøre Gaudium til ”best in class”. Vi er allerede langt, men vi tror på at du kan tage os til næste niveau.

Vi har et offensivt marketingbudget, og vores primære kanaler er Tv, Outdoor, Radio, Google, SoMe og E-mails. Vi arbejder desuden på vores eget affiliatesetup. I det hele taget følger vi vores marketing meget tæt, og vi evaluerer dagligt på resultater og delresultater.

Gaudium er en del af en koncern som består af flere vækstvirksomheder. Derfor vil du komme ind i et team, hvor der er god sparring, indsigter og inspiration at hente fra kollegaer med samme udfordringer og opgaver. Vi arbejder lige nu aktivt på at bygge en central specialistenhed, som skal servicere de enkelte virksomheder.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Definere marketingindsatser og annoncestrategier i tæt kontakt med vores direktør og vores specialistbureauer.
  • Eksekvere på og udvikle vores marketing og digitale strategier i alle aspekter vedr. e-mail, hjemmeside, sociale kanaler, content osv.
  • Have ansvaret for at strukturere og udvikle vores dataindsigter. Vi planlægger at Gaudium skal vokse, og dataindsigter vil være afgørende for at vi går den rigtige vej
  • Kontakt og udvikling af samarbejdet med eksterne specialistbureauer/eksperter på f.eks. Google, Facebook/Instagram, emailmarketing, hjemmeside, grafikere m.m.
  • Lede projekter omkring digitale systemer, hjemmeside og marketingudvikling. Dette kunne eksempelvis være at sikre de rette integrationer i samarbejde med udviklerbureau og andre relevante interessenter
  • Ansvar for digitale udviklingsprojekter. F.eks. sikre at hjemmesider konverterer optimalt og er funktionsdygtig.
  • På sigt skabe din egen marketingafdeling, som du skal lede og udvikle

 

For at få succes med rollen så skal du:

  • Trives i et hurtigt skiftende miljø, med nye udfordringer hver dag hvor du skal lede vejen og søge bedre resultater.
  • En dyb forståelse for anvendelse af brugerdata, det digitale økosystem og konverteringsprocesser
  • Dokumenteret erfaring fra lignende stilling med ansvar for digital marketing og e-commerce samt større budgetter
  • Gode kommunikationsevner som er særligt vigtigt i kontakten med medier og bureauer
  • Et nysgerrigt og ambitiøst mindset

 

Du kunne komme fra en baggrund I en succesfuld start up eller som digital marketingchef i en større organisation med ønsket om at komme tættere på frontlinjen.

At arbejde sammen med os er ikke kedeligt. Det er sjovt, hektisk, ambitiøst, spændende og ikke mindst lærerigt. Vi har et godt udgangspunkt for at skabe din succes med gode processer og nogle fantastiske kollegaer. Helt grundlæggende ved vi, at vi er gode i dag, men at vi kan blive meget bedre med dig på holdet.

Gaudium er en iværksættervirksomhed med alt hvad det indebærer. Så det skal grundlæggende motivere dig at det er dit navn der står på resultaterne, og at du sammen med vores direktør og det øvrige ledelsesteam kommer til at udgøre den øverste ledelse i virksomheden. Vi er i dag ca. 35 kollegaer, som hver dag går på arbejde i vores lokaler i Rødovre for at skabe gode madoplevelser for vores kunder. Vi håber at vi med dig på holdet får endnu flere glade kunder.

 

Vi tilbyder:

  • En attraktiv lønpakke
  • Mobiltelefon og computer
  • Lækker frokostordning og kolde drikkevarer
  • Hyggelige rammer og søde kollegaer
  • En arbejdsplads som prioriterer kundetilfredshed
  • At blive en del af et team, som kæmper for og med hinanden
  • At skabe en karriere sammen dygtige og ambitiøse kollegaer

 

Lyder dette som det rette job for dig? Så send en mail eller en video hvor du fortæller om dig selv og et link til dit Cv eller LinkedIn profil eller andet du finder relevant.

 

Kontaktperson:

Nickolai Dalvang, Direktør

Tlf. 25946469

Mail. nida@gaudium.dk