Det praktiske
Afhentning, levering og maden i detaljer. Du behøver ikke læse det hele nu — slå op, når du får brug for det.
Tilbage til »Sådan foregår det«Afhentning
Du kan hente maden to steder på Sjælland. Ved ankomst oplyser du blot det fulde navn på bestillingen.
| Sted | Adresse | Åbningstider |
|---|---|---|
| IshøjHovedkvarter | Industrigrenen 15 2635 Ishøj |
Hverdage 10.00–16.00 Lørdag 10.00–14.00 Søn- og helligdage 10.00–12.00 |
| RødovreAfhentningsbutik | Roskildevej 284 2610 Rødovre |
Lørdag 10.00–12.00 |
Levering
Vi leverer på hele Sjælland alle ugens dage, til faste priser. Du vælger mellem to typer, når du booker.
Leveres i et aftalt 2-timers interval. Vi anbefaler tidligt på dagen — maden skal blot direkte på køl, indtil tilberedningen påbegyndes.
Leveres i et aftalt 30-minutters interval, så tæt på spisetid som muligt. Muligt ved booking af minimum 25 kuverter.
Chaufføren ringer inden ankomst
Du får et forventet ankomsttidspunkt. Maden bæres ind, og chaufføren gennemgår tilberedningsvejledningen med dig, så du ved præcis hvad der skal gøres inden spisetid.
Termokasserne tager vi med retur
Som udgangspunkt tager chaufføren kasserne med igen, så der ikke er noget I skal tænke på. Vil I låne dem til festen, aftaler I det med chaufføren på dagen: 200 kr. i depositum pr. kasse via MobilePay, som betales tilbage til det kort ordren er betalt med, når kasserne er afleveret i Ishøj senest 5 dage efter arrangementet.
Maden
Menuerne er faste
Vi har brugt et årti på at sammensætte dem, og de laves ens hver gang. Det er præcis derfor vi kan holde kvaliteten og prisen, som vi gør — og derfor kan retterne ikke byttes ud enkeltvis.
Vegetarisk og vegansk
Flere af retterne i menuerne kan spises af både vegetarer og veganere. Ønsker I noget mere målrettet, kan I tilkøbe vegetartærter til 120 kr., når I booker.
Allergener
Den fulde allergenliste ligger på menuens produktside. Har I en forespørgsel den ikke dækker, så skriv til gaudium@gaudium.dk.
Tilberedning
Der følger en fysisk tilberedningsvejledning med maden. Den ligger også på menuens produktside, hvis I vil læse den i forvejen. Vil I servere laksen som forret, har vi en vejledning til tallerkenanretning (PDF).
Vi følger dig hele vejen
Op til dagen
Vi sender dig den information du har brug for, når du har brug for den.
På dagen
Opstår der et spørgsmål — også et lille et — så ring til os på 30 70 52 02.
Efter dagen
Du får en kort mail, hvor du kan dele din oplevelse. To minutter, og det gør os bedre.
Er der noget vi ikke har svaret på?
Så skriv til gaudium@gaudium.dk — vi vender tilbage hurtigst muligt, og der er ingen spørgsmål der er for små.