Gaudium er et catering firma

Logistikassistent

Friske weekends logistikassistenter søges til Gaudium Catering i Rødovre

Til vores køkken i Rødovre søger vi nye logistikassistenter.

Det perfekte job til dig der enten studerer eller ønsker at arbejde ekstra ved siden af dit primære arbejde.

Du skal arbejde hver lørdag og ca. hver anden søndag. Din arbejdsdag vil variere mellem kurere kørsel med mad til vores kunder, pakning af mad i køkkenet, kørselsassistance for andre chauffører, lettere rengøringsopgaver samt diverse forefaldende opgaver.

Vi har god stemning i vores køkken, og det er vigtigt for os, at vi har det godt når vi går på arbejde
Arbejdstiden vil være mellem kl. 6.00 – 19.00. Dine arbejdstider vil følge vores kunders bestillinger. Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel, så du i vores travle perioder vil have mulighed for at tage længere vagter alt efter behov. En typisk arbejdsdag hos os er fra morgen til aften.

Din indstilling til arbejdet er som en fodboldspillers. Du ved, at der er kamp hver weekend og det forventes, at vi er klar til kamp. Det kan betyde, at du fx. kan komme ud for, at du må melde fra til en fødselsdag eller en brunch med familien, da der er brug for alle mand til de store kampe. Du ved forberedelserne helt ned i mindste detalje er vigtige for at vi bliver en succes og vinder kampen.

Vi tilbyder fra 10-15 timer pr. uge.

Om Gaudium

Hos Gaudium er vi kendt for vores eksklusive buffeter og vores store kundefokus. Vi ønsker at være danskernes foretrukne valg, når der skal bestilles mad til festlige arrangementer, og denne position skal skabes igennem gode madoplevelser til vores kunder.

Vores tilgang til eksklusiv nordisk catering, har understøttet den skarpe profil, som flere år i træk har sikret os e1. plads på Trustpilot i catering-kategorien.

Vi er et seriøst team af iværksættere og medarbejdere, som tænker dynamisk og kreativt. Arbejdsmiljøet er uformelt og humoristisk.

Om dig:

  • Du elsker struktur og er god til at følge en veltilrettelagt plan, som du får udleveret hver morgen.
  • Du forstår at indgå i et team og forstår, at med samarbejde kommer man længst.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har modet til at få noget ansvar på egen hånd.

Vi tilbyder:

  • Få foden indenfor i en af Danmarks hurtigst voksende madvirksomhed, der fortsat er i stor udvikling
  • En struktureret hverdag, hvor du hver morgen får udleveret en arbejdsplan
  • En stærk holdånd hvor vi hjælpes ad med at blive færdig med dagens opgaver, og hvor alle mand stepper op når der er brug for det i travle perioder.
  • Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og god energi
  • Lækker hjemmelavet frokostordning

Hvis jobbet er noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV til vores Head of Operation Emil på job@gaudium.dk med emnefeltet: Logistikassistent

Gaudium